Træn med!

Vidste du, at der er over 100.000 frivillige i Danmark? Du kender sikkert en frivillig fodboldtræner eller en, der har hjulpet til ved den lokale musikfestival, eller måske har du selv været frivillig som del af skolepatruljen på din skole. Mulighederne er mange. 

Trænerakademiet er stedet, hvor du bliver klædt på til at være frivillig i en forening. Vil du gerne være bedre til at lave aktiviteter for og med andre, vil du gerne kunne stille dig op i en forsamling og fortælle hvad du er optaget af, vil du gerne være en dygtig træner, så kan Trænerakademiet hjælpe dig.

Du deltager i Trænerakademiet mens du går i skole. Det er vigtigt, at du har tid til andre ting ved siden af Trænerakademiet. 

Du behøver ikke at være aktiv i en forening til at starte med, men du bliver forhåbentlig inspireret til at lave frivilligt arbejde gennem din deltagelse i Trænerakademiet.

Hvad kan en "træner"?

Mød unge, som har været igennem et valgfag i skolen, hvor de lærte at være "trænere" for yngre skoleelever. 

Trænerakademiet handler om at du får den nødvendige viden og de nødvendige værktøjer til at være frivillig i en forening.

Hvad lærer man på Trænerakademiet?

Lær at tage ansvar for og sammen med andre

Lær at udforske og udfordre

Lær at eksperimentere og muligvis fejle

Lær dine egne styrker at kende og brug dem 

Trænerakademiet tilbyder et fællesskab omkring det at være frivillig. Du kommer til at møde andre, der også laver frivilligt arbejde. Sammen skal I finde ud af, hvad der motiverer jer, og hvad I er gode til. 

Trænerakademiet består af 3 moduler og løber over 3 år. 

Modul 1 handler om at du bliver introduceret til hvad foreningslivet går ud på. Du skal også lære noget om hvad det vil sige at arbejde sammen med andre, hvordan du bliver god til at instruere andre og tage ansvar. Du skal prøve de ting, du lærer, af i den virkelige verden, ved at lave aktiviteter på din skole og/eller i foreningslivet.

Modul 2 og 3 handler om at give dig endnu flere redskaber til at lave frivilligt arbejde. Du bliver god til at planlægge og gennemføre aktiviteter for andre. Du bliver god til at kommunikere. Kort sagt, så får du en række redskaber og input til at blive en endnu bedre træner eller frivillig i en forening.

Trænerakademiet - hvad jeg har lært

Sara er volleyballtræner og har deltaget i Trænerakademiets modul 2. 

I denne video fortælle Sara hvad hun har fået ud af at deltage i Trænerakademiet.

Du kan læse mere om dit lokale Trænerakademi her Kolding | Tønder | Frederiksberg | Odder | Høje-Tåstrup | Køge.