Velkommen til Trænerakademiet

Trænerakademiet er et tilbud til alle unge om at "træne" til at blive en del af foreningslivet. 

Foreningslivet kan være den lokale idrætsklub, men det kan også være spejdergruppen, teatergruppen og andre steder, hvor frivillige personer gør et stykke ulønnet arbejde for og sammen med andre frivillige. 

I Danmark er vi stolte af at have rigtig mange foreninger, der er drevet af frivillige. Foreningslivet er der, hvor man kan være sammen med andre om det man brænder for. Man kan få nye venner, og sandsynligvis også nye kompetencer, viden og interesser.

Der er flere indgange til at blive en del af Trænerakademiet. På disse sider kan man læse mere om hvor man finder Trænerakademiet i lige præcis din kommune. 

Projektet er gjort muligt gennem støtte fra den A. P. Møllerske Støttefond.